Statens Museum for Kunst - social præsentation og vigtige informationer
Her kan jeg hente en social præsentation af Statens Museum for Kunst
Når jeg klikker på download linket i bunden af denne tekst eller på billedet til højre, så downloader jeg en PDF med en social præsentation af Statens Museum for Kunst.
I den sociale præsentation kan jeg forberede min tur igennem Statens Museum for Kunst.
Hvis jeg ser på informationsboksene nedenfor, så kan jeg få en praktiske informationer om mit besøg i Statens Museum for Kunst; hvordan jeg kommer dertil, hvad det koster at komme ind, hvornår der er mest fred og ro og andre oplysninger.
Inden mit besøg på Statens Museum for Kunst, har jeg mulighed for at forberede mig på turen.
I informationsboksene på denne side, kan jeg finde hjælpsomme informationer til forberedelse af mit besøg.
På Statens Museum for Kunsts hjemmeside kan jeg finde praktiske informationer vedrørende mit besøg. Jeg kan også læse om museets covid-19 tiltag. Jeg kan komme til hjemmesiden her:
Hvis jeg skal tage offentlig transport til Statens Museum for Kunst, kan jeg lave en rejseplan for turen dertil og hjem igen. Jeg kan lave rejseplanen her: www.rejseplanen.dk.
Jeg kan også læse om offentlig transport eller parkering, hvis jeg kommer i bil:
Jeg køber billetter og årskort i forhallens Information og billetsalg eller jeg køber dem online på denne webside: https://shop.smk.dk/
Jeg kan læse mere om priser og åbningstider her:
https://www.smk.dk/section/besoeg-smk/
Jeg finder garderoben i museets kælderetage. Jeg kan tage trappen i forhallen ned til garderoben.
Hvis jeg har overtøj eller en stor taske, så kan jeg opbevare det i aflåste garderobebokse. Det er gratis at bruge garderobeboksene.
Tasker, der er er større end 40cm x 40cm x 25cm, må ikke medbringes rundt på museet, men kan opbevares i en garderobeboks.
På grund af covid-19 er garderoben midlertidigt lukket og man kan have tøj og tasker med rundt på museet.
Jeg kan henvende mig til en af museumsvagterne, der går rundt på museet. De er altid klar til at hjælpe og svare på spørgsmål.
Jeg kan også gå ind i forhallens Information. Her kan jeg få hjælp og informationer.
Museet har en cafe, Kafeteria, med adgang fra forhallen.
Jeg kan læse mere om Kafeteria her:
https://www.smk.dk/article/kafeteria/
Skolegrupper har mulighed for at nyde medbragt mad i Skolernes Spisestue i kælderen tæt på garderoben.
Ved siden af garderoben ligger toiletterne.
Der er også toiletter flere andre steder på museet. Jeg kan følge skiltene eller spørge en museumsvagt om vej.
Der er flere steder på museet, hvor jeg kan finde fred og ro.
I forhallen er der mange siddepladser, men der kan også være mange mennesker. I kælderen kan Skolernes Spisestue bruges som opholdsrum i weekender og på hverdage udenfor frokosttiden. I kælderen er der også gangarealer med siddepladser. I mange rum med kunstværker er der bænke og stole, som man kan benytte og det samme gælder i Skulpturgaden.
Jeg kan også bede en af museumsvagterne om hjælp til at finde et roligt sted.
Der er normalt mest roligt om eftermiddagen og i weekenderne, da der bl.a. kan være mange skoleklasser om formiddagen på hverdage
Der er ofte også mange besøgende til museets skiftende særudstillinger, men til gengæld tit god plads i dele af de fire samlinger, der består af mange rum.
Så man altid finde dele af museet, hvor der er roligt og god plads.