Design Museum Danmarks skoletjeneste - social præsentation og vigtige informationer
Her kan jeg hente en social præsentation af Design Museum Danmarks skoletjeneste
Når jeg klikker på download linket i bunden af denne tekst eller på billedet til højre, så downloader jeg en PDF med en social præsentation af Design Museum Danmarks skoletjeneste.
I den sociale præsentation kan jeg forberede mit besøg på Design Museum Danmark.
Hvis jeg ser på informationsboksene nedenfor, så kan jeg få praktiske informationer både om undervisningen hos skoletjenesten og om Design Museum Danmark.
Inden mit besøg på Design Museum Danmark, har jeg mulighed for at forberede mig på turen.
I informationsboksene på denne side, kan jeg finde hjælpsomme informationer til forberedelse af mit besøg.
På Design Museum Danmarks hjemmeside kan jeg finde praktiske informationer vedrørende mit besøg. Jeg kan komme til Design Museum Danmarks hjemmeside her: www.designmuseum.dk
Hvis jeg skal tage offentlig transport til Design Museum Danmark, kan jeg lave en rejseplan for turen dertil og hjem igen. Jeg kan lave rejseplanen her: www.rejseplanen.dk.
Jeg kan også læse om offentlig transport eller parkering, hvis jeg kommer i bil:
https://designmuseum.dk/besog-os/find-vej/
Jeg kan henvende mig til min underviser på museet eller min lærer.
Inde på museets udstillinger og samlinger kan jeg kontakte en af museumsværterne, der går rundt på museet. De er altid klar til at hjælpe og svare på spørgsmål.
Jeg kan også gå ind i billetsalget udenfor indgangen. Her kan jeg få hjælp og informationer.
I undervisningsbygningen er der knagerækker i forrummet til undervisningslokalet.
På selve museet finder jeg garderoben lige ved indenfor hovedindgangen.
Jeg må ikke tage rygsække, store tasker og paraplyer med ind på museet, men kan opbevare dem i garderoben i aflåselige bokse med nøgle.
Al opbevaring i museets garderobe sker på eget ansvar.
Museumsværterne står altid klar til at hjælpe skoleklasser og større grupper med særlige garderobebokse.
Der er flere steder på museet, hvor jeg kan finde fred og ro. Både i undervisningsbygningen og på selve museet.
Jeg kan bede min underviser, min lærer eller en af museumsværterne om hjælp til at finde et roligt sted.
Det er ikke tilladt at spise eller drikke i museets udstillinger, men jeg kan besøge Café Klint, der ligger inde på museet tæt på indgangen. Caféen har også udendørsservering i museumshaven i sommerhalvåret.
Ved billetsalget er der også en lille café uden borde og siddepladser.
Skoler og institutioner kan i sommerhalvåret nyde medbragt mad i museumshaven uden for caféens serveringsområde.
Jeg kan læse mere om Café Klint her:
I undervisningsbygningen er der et toilet lige ved indgangen.
Der er også toiletter flere forskellige steder på selve museet. Jeg kan finde toiletter ved at følge skiltene på museet.
Jeg kan også spørge en museumsvært om vej.
Hvis jeg i forbindelse med undervisningen skal gå rundt på museet eller besøge det på et andet tidspunkt, så kan jeg få informationer og se en social præsentation af hele Design Museum Danmark her:
https://autiwelcome.com/design-museum-danmark-informationsside/